StudJur-explorer nr. 2: Ankomsten 

Mikael Forsberg SkovboAf Mikael F. Skovbo, exploratør

Studjur flytter til Zürich Hvor' du fra? Jeg' fra Zürich.

Så er studjur-exploratøren (jeps, udsendt af www.studjur.dk - hvis nogen skulle være i tvivl) ankommet til alpelandet Schweiz - nærmere bestemt Zürich - hvor jeg skal læse jura et semester på Universität Zürich og samtidig berette hjem om de praktiske ting i forbindelse med et udenlandsophold og studielivet som dansk udvekslingsstudent.    

I Schweiz er semesteret forskubbet i forhold til Danmark, således at studiet først starter i slutningen af marts (og løber til og med slutningen af juli). 

Dog er det af flere grunde anbefalelsesværdigt at komme til studiestedet i god tid, da der er en del praktiske ting, som skal ordnes. 

Hvor skal jeg bo?

Først og fremmest skal der skaffes tag over hovedet, hvilket man selv skal sørge for (i hvert fald i Schweiz). 
Der er gode muligheder for allerede inden afrejsen at søge bolig over nettet (for så vidt angår Zürich), da såvel universitetet som diverse studenterorganisationer har en hjemmeside, hvor studerende gratis kan annoncere og samtidig søge andre studerendes tilbud om ledige værelser. 

Da jeg rejste afsted - en alt for tidlig torsdag morgen - havde jeg således lavet fire aftaler om besigtigelse af værelser, samt garderet mig med en uges reservation på et ydmygt, men velfungerende hostel i centrum, hvis alt skulle glippe.

 
Køn, lidt oversminket viceværtinde med natjobMan skal være indstillet på at have tålmodighed med søgningen, da alt ikke er så rosenrødt, som det beskrives på nettet ("med tilhørende have" kan vise sig at være en skummel baggård, hvor det eneste græs, der findes, bliver røget....og den ellers så kønne, måske lidt oversminkede "viceværtinde" kan vise sig at have "natarbejde"....) 

Forholdene omkring de to andre værelser var derimod fine, og om lørdagen kunne jeg så flytte ind i et 15 kvadratmeter stort værelse hos en schweizer i en 3-værelses lejlighed i centrum. Det kan anbefales at søge et kollegieværelse eller et værelse i en delelejlighed, da man på denne forholdsvis billige måde også kan få det optimale ud at sit ophold sprogligt. 

 

Andre praktiske ting på studiestedet 

Efter man har fundet bolig, skal man søge om opholdstilladelse hos de lokale myndigheder, hvis studieopholdet varer over tre måneder, samt tilmelde sig den obligatoriske sygeforsikring.

Lige til at smide ud, hvis du bor over 1 måned i udlandet. Det gule sygesikringsbevis gælder ikke ved ophold over 1 måned i udlandet! (medbring formular E128, som udleveres af Folkeregisteret)

Endelig skal man immatrikuleres på det udenlandske universitet, hvilket i Zürich sker samlet for samtlige udvekslingsstudenter 2 uger før semesterstart.

 

Universitetet i Zürich        

Universitetet blev grundlagt i 1833 og ligger på en bjergside med udsigt over byen, den 89 kvadratmeter store Zürich Sø og de sneklædte omkringliggende bjerge. 

Et moderne universitetDer går ca. 23.000 studerende på det - trods sin alder - meget moderne universitet med elektroniske informationsskærme, computerrum for de studerende (fladskærme) samt tre nyistandsatte kantiner (med mulighed for at nyde frokosten - og udsigten - ved borde på tagterasserne), et cafeteria, flere kaffebarer og et kæmpe bibliotek. 

Der går ca. 3.000 jurastuderende på det juridiske fakultet, som har 30 fuldtidsprofessorer og mange eksterne undervisere. Endvidere er specialinstitutterne; Europa-Instituttet, Centrum for International Privatret og Instituttet for Folkeret og Udenlandsk Forfatningsret, tilknyttet det juridiske fakultet. 

...Hvis du vil vide mere:

For flere informationer om universitetet se www.unizh.ch og www.unizh.ch/fakultaet/jur