Tips og tricks til søgning af studierelevant arbejde

Af Søren Høgh Thomsen, redaktionsmedlem (se eksempel på ansøgning og CV nederst)

Der er mange grunde til at søge et studierelevant arbejde. Her kan f.eks. nævnes, at det giver en værdifuld erfaring, samt mulighed for ”at snuse til den virkelige verden”.

Endvidere giver studiejobbet mulighed for at vurdere, hvorvidt man overhovedet vil beskæftige sig inden for den pågældende branche på længere sigt.

Sidst, men ikke mindst, er det et faktum, at mange virksomheder tillægger arbejde/aktiviteter ved siden af studiet betydelig vægt i ansættelsessituationen.

Som det er de fleste bekendt er udbuddet af studiejobs yderst begrænset i Århus og Odense. Det skyldes det faktum, at statsadministrationen fortrinsvis holder til i København. Endvidere er der simpelthen bare flere advokatkontorer/virksomheder i København, som gør brug af jurastuderendes arbejdskraft.

Den store efterspørgsel og det beskedne udbud i Århus og Odense gør, at det er meget vanskeligt for jurastuderende, som ikke er så langt i uddannelsesforløbet, at finde det rette studiejob. Således opstiller de fleste jobannoncer den betingelse, at man som minimum skal være Ba.jur. for at komme i betragtning til den pågældende stilling.

Dette bør dog ikke afskrække studerende fra at søge stillinger, hvor man ikke sætter en sådan ultimativ betingelse. Har du andre kompetencer, erfaringer eller lignende, så er det med at få dem bragt frem i lyset, således at virksomheden bliver overbevidst om, at de kan bruge dig.

Under disse omstændigheder må de studerende i Århus og Odense tænke bredere end man tidligere har gjort. Der kan være god mening i, at man ikke udelukkende søger studiejob hos de store advokatkontorer. I stedet kan man f.eks. prøve at søge job hos ejendomsmæglerkæder, forsikringsselskaber eller andre større virksomheder/organisationer i lokalområdet, som kan tænkes at have en interesse i at beskæftige jurastuderende. Faktisk er det kun fantasien, som sætter grænser for kredsen af potentielle arbejdsgivere.

Endvidere kan man også forsøge at søge job hos et mindre advokatkontor, hvor man måske ikke har overvejet at søge en stud.jur., f.eks. fordi man ikke føler, at man har arbejde nok til den pågældende. Det bliver herefter den jobsøgendes opgave at få fremlagt alle de gode argumenter, som gør at firmaet indser, at de slet ikke har råd til ikke at ansætte en stud.jur!

Hvis ens højeste ønske er at få et studiejob på et advokatkontor, bør man også overveje at søge job hos advokatkontorer, som er beliggende uden for universitetsbyerne. Det giver naturligvis en længere transporttid, men med lidt omtanke vil denne tid fint kunne bruges fornuftigt. Mange advokatkontorer er villige til at dække rejseomkostningerne og man kunne også forestille sig, at en del af arbejdet kan udføres hjemmefra.

Desuden må man heller ikke glemme, at der kan være gode muligheder for at få et studiejob hos diverse organisationer, som f.eks. KRIM og forskellige retshjælpscentre. Der vil typisk være tale om ulønnet arbejde, men arbejdet vil være særdeles relevant og gavnligt for ens CV.

I efteråret 2004 lancerede DJØF en større kampagne for at øge opmærksomheden på skabelsen og formidlingen af studierelevant arbejde og praktikpladser. Således blev der udsendt breve til 3.000 offentlige og private virksomheder i Jylland og på Fyn. I brevene har man påpeget de muligheder og fordele, der er ved at ansætte en samfundsvidenskablig studerende. Man kan derfor kun håbe på, at flere virksomheder har indset disse muligheder og som følge heraf, begynder at ansætte studerende.

Udarbejdelse af jobansøgning

(Det følgende kan også bruges som inspiration til dem, som snart er færdig med deres studie og som derfor søger fast arbejde).

Der findes ingen simpel eller færdig opskrift på en god ansøgning. Det er dog muligt at påpege visse elementer som en god ansøgning bør indeholde.

Der er to typer af ansøgninger:

1. Den opfordrede ansøgning som svar på en jobannonce. En jobannonce vil være en ”ønskeseddel” fra virksomhedens side – de har nedskrevet præcist, hvilke egenskaber og kvalifikationer deres kommende medarbejder bør besidde. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en ønskeseddel og som de fleste ved, så bliver ens ønskeseddel sjældent opfyldt til punkt og prikke. Opfylder man således kun 80 % af kravene i annoncen, kan man med sindsro søge stillingen. Fordelen ved den opfordrede ansøgning er, at man lettere kan målrette sin ansøgning til virksomhedens ønsker.

2. Den uopfordrede ansøgning. Du kan vælge to metoder, når du skal udarbejde en uopfordret ansøgning:

a) Riffelmetoden, hvor man sigter målrettet mod en specifik virksomhed og en specifik type stilling. Denne metode kræver en del forarbejde, efter som du må undersøge virksomheden forinden. Ulempen ved metoden er, at den er tidskrævende.

b) Haglgeværsmetoden, hvor man sigter bredere. Du udarbejder en standardansøgning som du sender ud til de virksomheder, der er i din målgruppe. Ulempen ved denne metode er, at kvaliteten oftest er lav og at virksomheden ikke ”får øje” på din personlighed og denne metode må derfor nok frarådes, i hvert fald ved søgning af studiejobs.

Ved den uopfordrede ansøgning er der en vis risiko for, at din ansøgning bliver krøllet sammen og smidt i den nærmeste skraldespand. Det er dog langt fra givet.

Mange virksomheder er glade for den interesse man viser for netop deres virksomhed. De fleste virksomheder gemmer derfor også ansøgningerne i op til et halvt år, hvorefter de bliver kasseret. Denne procedure giver en fordel ved søgning af studiejob.

Hvis en virksomhed finder, at en ansøger ikke er langt nok i sit uddannelsesforløb til at blive ansat nu og her, men samtidig finder interesse i den pågældende ansøger. Så kan virksomheden gemme ansøgningen og når virksomheden herefter finder, at der er forløbet en passende periode eller får brug for en ny ansat, kan de tage ansøgningen frem. Virksomheden slipper således for at skulle udarbejde et nyt stillingsopslag og du opnår den fordel at ligge først i bunken.

Hvad er en god ansøgning?

Ansøgningen skal give virksomheden lyst til at se dig. Med andre ord er der tale om blikfang. Hermed er der ikke sagt, at man skal gå ud og købe lillafarvet papir eller tegne på sin ansøgning.

Man skiller sig ud ved at have sat sig ind i tingene og ved at udvise selvtillid, motivation og sikkerhed.

En god ansøgning viser, hvad ansøgeren kan – og den viser, at ansøgeren ikke er bange for at sige, hvad vedkommende er god til.

En god ansøgning er veldisponeret og målrettet og man bør skrive om fire ting: Hvordan man er som menneske, hvad man kan, hvad man har prøvet og hvorfor man gerne vil have netop dette job.

Hvad er en ansøgning i forhold til/i modsætning til et CV?

CV’et indeholder en oplistning af personlige data/faktuelle oplysninger, mens ansøgningen skal give læseren en oplevelse af, hvem ansøgeren er og hvorfor man har interesse i den pågældende virksomhed.

Hvordan skal sproget i en ansøgning være?

Sproget i en ansøgning skal være klart, præcist og læsevenligt. Undgå at det bliver alt for akademisk og langt i spyttet. Du er ikke i gang med at skrive præmisser i en højesteretsafgørelse og du risikerer at sende de forkerte signaler ved overdreven brug af kancellisprog.

Desuden bør man gøre sig selv den tjeneste at gennemlæse sin ansøgning eller få andre til det. Stavefejl og slåfejl signalerer sjusk, hvilket ikke er det bedste indtryk at give i sin ansøgning.

Hvor lang skal ansøgningen være?

Som tommelfingerregel bør ansøgningen ikke være længere end en A4-side. Ved en længere ansøgning risikerer du, at læseren mister interessen og dermed også interessen for dig.

Længden på CV’et afhænger af, hvor meget data og hvor mange facts du kan tilføje, men også her kan man opsætte den tommelfingerregel, at ca. en A4-side og maksimalt to sider er passende.

Hvilke fejl begås ofte i ansøgninger?

En typisk fejl er, at ansøgningen ikke er målrettet nok. Ansøgningen oser af at være kopieret med den eneste ændring, at man har udskiftet virksomhedsnavnet.

En anden fejl er, at mange f.eks. skriver, at de er ”gode til at samarbejde” eller lignende. Hvis man skriver sådan noget, skal man uddybe det. Hvor har man det fra? Giv et eksempel.

Af andre typiske fejl kan nævnes, at ansøgningen blot er en gentagelse af CV’et. Der er tale om to selvstændige dokumenter som skal holdes adskilt.

Til sidst kan nævnes, at nogle kommer til at fokusere på manglende kompetence eller lignende og prøver derfor at undskylde herfor. Brug tid på det positive i stedet for at undskylde. Skriv hvad du kan!

Se et eksempel på en ansøgning til et studiejob og et eksempel på, hvordan et CV kan se ud .

Her kan du sende din ansøgning hen - en liste over århusianske advokatfirmaer.